Start  |  Historie  |  Åbningstider  |  Afdelinger  |  Links  |  Brugtsalg  |  MI Netsalg  |  Tilbud/Nyheder  |  Kontakt

Historie

Aulum  Smede- og Maskinforretning kan føres ca. 100 år tilbage. Siden 1945 i fam. Nielsens eje, da Nicolaj Nielsen overtog sin gamle læreplads. På dette tidspunkt lå firmaet i Aulum midtby.

Nic.Nielsen I 1961 flyttede man uden for byen, til den nuværende adresse: Smedegade 3. Der er af flere omgange købt ekstra jord til og udbygget og renoveret op til flere gange, så firmaet i dag fremstår som en moderne og dynamisk virksomhed. Aulum by er også vokset siden 1961, så i dag ligger Nic. Nielsen A/S igen inde i byen.

Som led i generationsskifte blev firmaet i 1972 omdannet til Nic. Nielsen Smede- og Maskinforretning A/S og siden har Else og Svend Erik Nielsen stået ved roret.


I dag er det 3. generation der står for den daglige drift. I 2005 overtog datteren Helle og svigersønnen alle aktier i firmaet. I den anledning blev virksomhedens navn ændret til Nic. Nielsen A/S.


Nic NielsenNic. Nielsen A/S er i dag en top moderne maskinforretning, der beskæftiger 27 medarbejdere, fordelt på værksted, butik/lager, salg og kontor. Alle med optimal viden indenfor det område vedkommende repræsenterer. Denne viden bliver til stadighed suppleret ved deltagelse i videreuddannelse og kurser, alt sammen for at sikre, at vi er på forkant med udviklingen indenfor faget.

Fra første færd har vi forhandlet IH, senere CASE IH  – traktorer og mejetærskere, senere udvidet til også at omfatte hele CLAAS programmet. Siden 1995 har vi været aktivt medlem af MI (Maskinhandlernes indkøbsforening), hvilket har givet os adgang til det anerkendte KUHN program indenfor jordbearbejdning, græsmaskiner, staldmekanisering m.m. Desuden er firmaet blevet en af hovedforhandlerne af KEENAN fuldfodervogne.

I 2005 blev vi stillet overfor valget mellem CASE IH og CLAAS, da der var importørskifte ved CASE IH. Valget var naturligt for os, vore hjerter er røde og vi valgte CASE IH. Dette valg er vi meget glade for at have truffet og ser meget lyst på fremtiden,  som vi tror bliver interessant og spændende. Vi har selvfølgelig stadig ekspertisen på CLAAS området og er klar med service og reparationer.

I 2005 fik vi forhandlingen af KRONE, som har et bredt sortiment af græsmaskiner.

Ny lagerbygning på farvervej i AulumI 2007 byggede Nic Nielsen A/S en lagerhal på Farvervej, Aulum. Det nye instrikvarter ud mod Herning/Holstebro Hovedvejen. Lagerhallene r på 1.500 m2 og huser diverse brugte maskiner.

Foruden vores store velassorterede butik med alt i tilbehør til landmanden, har vi specialværksted for småmaskiner, såsom plæneklippere, motorsave m.m. med forhandling af de mest anerkendte mærker indenfor området.

Desuden kan vi tilbyde alt indenfor smede og vvs arbejde.

Nic NielsenNic. Nielsen A/S har i dag kunder over det meste af landet, med hovedvægt i det midt- og vestjyske. Vi glæder os til at byde dig velkommen blandt vore kunder, vi vil gøre vort yderste til, at også du kan føle dig hjemme hos os.

Troværdighed, respekt og faglig viden har ført os ind i det nye årtusinde, trods store omvæltninger indenfor landbrugserhvervet, ser vi positivt på fremtiden.

 © Boogii Mandag, d. 6. september 2010